Forældre og elever

Aula er bygget i samarbejde med brugerne

Allerede da beslutningen om at bygge Aula blev truffet, stod det klart, at brugerinvolvering skulle være et centralt element i udviklingen af den nye kommunikationsplatform til landets folkeskoler og daginstitutioner.

”Aula kommer til at få mere end 2 mio. brugere, og der vil hele tiden komme nye. Derfor er det vigtigt, at man kan tage Aula i brug uden særlig meget instruktion. Målet er at skabe en simpel og brugervenlig løsning, og vi mener, at det er fremtidens brugere, der bedst kan vurdere, om det lykkes,” siger Jesper Dall-Hansen, der er chefkonsulent i KOMBIT.

I sensommeren 2017 nedsatte man derfor fem referencegrupper bestående af fremtidige Aula-brugere. De fem grupper var sammensat af børn i indskolingen, børn i udskolingen, forældre, pædagogisk personale samt administrativt personale.

Hvordan skal Aula se ud? Hvad skal der være på forsiden? Og hvad er vigtigt? Det var nogle af de spørgsmål, grupperne skulle tage stilling til, før udviklingen af Aula for alvor kunne gå i gang.

”Det var vigtigt for os, at grupperne bestod af folk fra hele landet, og at de kom fra både store og små kommuner. De fem grupper har deltaget i kreative workshops, hvor de har lavet øvelser og er kommet med gode idéer til Aula. I alt har der har været afholdt omkring 20 workshops fordelt i hele landet,” forklarer Jesper Dall-Hansen.

Brugervenligheden blev testet i Guldborgsund

Medlemmerne af de fem referencegrupper er langt fra de eneste brugere, der er blevet involveret i Aula-projektet.

Udviklingen af Aula har været delt op i tre delleverancer. Ved leveringen af hver enkelt leverance gennemføres en såkaldt ”accepttest” samt en ”brugervenlighedstest”, og også her har fremtidens brugere af Aula været med.

”Ved accepttests koncentrerer vi os alene om, hvorvidt funktionerne virker. Ofte bliver accepttests lavet af indkøberne af systemet, som er os her i KOMBIT, men vi har valgt at hive de fremtidige brugere af Aula indover testen. De bevæger sig rundt i Aula på en anden måde, end vi måske ville gøre,” påpeger Jesper Dall-Hansen.

Det er også de fremtidige brugere, som tester Aulas brugervenlighed.
Der er løbende blevet afholdt brugervenlighedstests, hvor de fundamentale principper i Aula er blevet testet. Fx deltog 30 personer, heriblandt elever, forældre og medarbejdere, i en brugervenlighedstest på en skole i Guldborgsund kommune i januar. Undervejs var der fokus på at afdække holdninger, brugeradfærd og optimeringsmuligheder for at kvalificere den videre udvikling, så Aula bliver så enkelt at anvende som muligt.

I slutningen af april afholdes der accepttest – denne gang i København – og her søger KOMBIT fortsat efter enkelte deltagere. 

Nye folk giver nye indsigter
De fem referencegrupper har hele tiden bestået af de samme personer. I brugerinvolveringen i forbindelse med accepttests og brugervenlighedstests har der imidlertid hele tiden været nye personer med, hvilket der er en helt særlig grund til.

”Vores mål har været at blive mødt af friske øjne hele tiden. Det skal være let at bruge Aula fra første gang du møder det, og det er de her mange tests med forskellige mennesker med til at sikre. Samtidig har det været afgørende at lade fremtidige brugere fra hele landet og i alle aldre give deres besyv med,” siger Jesper Dall-Hansen.

Pilotforløb er kilde til vigtig viden
I starten af året kunne pilotskolerne i landets fire pilotkommuner så tage Aula i brug.

Netop nu er de ved at afprøve implementeringen af Aula, og i Gladsaxe er de første forældre i Danmark kommet på Aula. Her har de også afprøvet den første widget, der er udviklet til Aula, som er en ugeplan.

Widgets er små programmer, som giver adgang til funktionalitet fra andre it-løsninger.

”Pilotkommunerne giver os mulighed for at afprøve Aula med rigtige data. Et testmiljø med testdata er godt, men det er selvfølgelig lidt kunstigt. Nu ser vi løsningen i brug og kan få en masse læring derfra,” siger Jesper Dall-Hansen.

Aula tages i brug i alle landets folkeskoler efter sommerferien.