For at få et godt udbytte af Aula er der en række beslutninger, man skal træffe på skoler og i kommuner.  Det drejer sig dels om nogle principper for brugen af specifik funktionalitet i Aula, og dels om nogle principper for, hvordan man vil kommunikere i og om Aula.

Disse principper går samlet under betegnelsen anvendelsesstrategi. Som hjælp i arbejdet med anvendelsesstrategien har Aula-projektet udarbejdet fem bud på drøftelser, som bør tages for at Aula kan understøtte et godt skole-hjem-samarbejde.

De fem drøftelser er:

1. Hvordan kan Aula understøtte læring og trivsel?
2. Hvordan kan Aula understøtte skole-/hjem-samarbejdet?
   • Hvordan sikrer vi genkendelighed for forældrene?
   • Hvornår skal samarbejdet ikke ske i Aula?
3. Hvordan skal skolens kommunikation være i Aula?
   • Skal alle forældre have den samme kommunikation?
   • Hvor meget skal man kommunikere, hvornår og til hvem?
   • Hvad er “need to” og “nice to” have?
4. Hvordan kan Aula understøtte “Eleven i Centrum?
   • Hvad kan eller skal eleven selv tage ansvar for?
   • Hvor og hvornår skal eleven selv tage ansvar?
   • Hvornår målrettes kommunikationen til eleven, til forældrene og til begge parter?
5. Hvad skal være færdselsreglerne for brug af Aula?
   • Hvordan sikrer vi en god tone?
   • Hvordan forebygger vi konflikter?
   • Hvordan får vi lavet løbende evaluering af færdselsreglerne?
   • Hvad må man og hvad må man ikke i Aula?

For at inspirere til arbejdet med at optimere kommunikation mellem skole og hjem har vi i Aula-projektet samarbejdet med forsker Maria Ørskov Akselvoll om at skabe nogle bud på, hvordan kommuner og skoler kan gå i gang med denne drøftelserne. Det kan du læse mere om på denne side.

Der kan desuden være inspiration at hente til arbejdet med anvendelsesstrategi i de artikler du finder i højrespalten på denne side.

Et af de vigtigste pejlemærker i udviklingen af Aula er, at simplificere og lave et system, der er enkelt og overskueligt for alle brugere.

Som bruger vil du opleve, at Aula bliver enklere at anvende end den løsning, de bruger i dag. Det betyder, at det vil kræve relativt lidt instruktion at tage Aula i brug.

Introduktionen til Aula foregår via princippet ”train-the-trainer”, hvor Aula-projektet uddanner superbrugere, som så efterfølgende står for at uddanne brugerne på skolerne. I den forbindelse vil Aula-projektet i løbet af foråret 2019 gennemføre 250 kurser og uddanne 3500 superbrugere. Superbrugerne skal herefter introducere deres kolleger på skoler og i kommuner for Aula. I dette arbejde vil de få hjælp af materialer og vejledninger fra Aula-projektet. Materialet tager udgangspunkt i konkrete cases og er testet af brugere – både før og under pilotimplementeringen.

Du kan læse mere om uddannelsen i Aula her.

Brug lejligheden til at genoverveje det digitale skole-/hjem-samarbejde

En del kommuner vil i forbindelse med lanceringen af Aula arbejde med at optimere det digitale skole-hjem-samarbejde. Det gør de fx ved at genoverveje, hvordan, hvornår og hvor meget man skal informere og kommunikere fra skolens side. Som hjælp til dette arbejde har vi blandt andet fået hjælp af forsker og sociolog Maria Ørskov Akselvoll.

Du kan læse mere om Maria Ørskov Akselvolls arbejde og resultater her.

Et af de vigtigste pejlemærker i udviklingen af Aula er, at simplificere og lave et system, der er enkelt og overskueligt for alle brugere.

Det betyder også, at de fleste forældre og elever vil kunne tage Aula i brug umiddelbart og uden uddannelse. Til de, der ønsker og har behov for det, er der udviklet brugervejledninger på skrift og video. Vejledningerne bliver lavet på dansk, engelsk, tyrkisk, arabisk, urdu og somali. Du finder dem her.

Udover de vejledninger du vil kunne finde her på siden vil mange kommuner og skoler og andre institutioner også arbejde med at introducere Aula fx via forældremøder, Aula-cafeer og andet. Dette arbejde vil skoler og kommuner selv informere om.

En del kommuner vil i forbindelse med lanceringen af Aula arbejde med at optimere det digitale skole-hjem-samarbejde. Det gør de fx ved at genoverveje hvordan, hvornår og hvor meget man skal informere og kommunikere fra skolens side.