Arbejdet med dagtilbudenes hjemmesider i Lyngby-Taarbæk
I Lyngby-Taarbæk har vi, som formentlig mange andre, valgt at bruge kommunens hjemmesideplatform til skole og til dagtilbud.
Skolerne fik hver deres subsite under ltk.dk og med de gamle topdomæner, vi anvendte til ”skoleporten”, se fx trongaardsskolen.dk eller hummeltofteskolen.dk. Skolernes administratorer og tovholdere fik en formiddags workshop i kommunens LMS og sagde ja på stedet til at lægge hjemmesiderne hos kommunen, frem for i Aula – og det endda inden vi havde fået afklaring på, om det ville være muligt at trække indhold fra Aula frem på hjemmesiderne.
Det viste sig dog at det alligevel ikke var ”a walk in the park” at bygge nye hjemmesider i LTK LMS. Og det til trods for at alle skoler havde god erfaring med Skoleporten, der også stiller krav til webredaktørens kompetencer. Og så kom den rigtig store udfordring oven i: De nye krav til tilgængelighed, som hos os i praksis betyder ”ingen pdf”.
Denne erfaring har betydet, at vi på dagtilbud har valgt et andet koncept.
- Vi har valgt at placere webredaktørkompetencen i forvaltningen.
- Dagtilbudslederne leverer tekster og billeder, der sættes op af en webredaktør
- Vi har skabt et fælles subsite til alle dagtilbud (er endnu ikke offentliggjort), der kommer til at bestå af et fælles område (pladsanvisning, kommunens pædagogiske arbejde, mål osv) og nogle få sider for hver dagtilbud. Det er projektgruppen, der har besluttet dette.
- Vi har gennemført en proces til afklaring af målgrupper og indhold på institutionernes hjemmesider
- Vi har valgt, med støtte fra kommunens webredaktør, at opsætte én institution, som så skal være skabelon for de øvrige.
Endvidere valgte vi at adskille hjemmesideopgaven og Aulaimplementeringen. I foråret 2020 handler det om hjemmesiderne, i efteråret handler det om Aulaimplementering
Proces:
På en workshop i januar 2020 i projektgruppen arbejdede vi med:
- Definition af dagtilbuddets hjemmesidemålgruppe
- Med afsæt i målgruppen:
Alle syv repræsenterede dagtilbuds hjemmesiders menupunkter, i alt mere end 100 blev sorteret i forhold til kategorierne:- Uinteressant, kasseres
- Skal ligge i det fælles område, behøver ikke at være på hver institutions sider
- Skal være ”indendørs” i Aula
- Skal være på den nye hjemmeside
Arkitekturen for dagtilbuds sider:
Institutionernes egne sider på ltk.dk:
- Fakta
- Åbningstider
- Lukkedage i året
- Børnetal og størrelse
- Årshjul
- Det har vi fokus på:
- Indkøring
- Dagligdag
- Ventelisterundvisninger
- Retningslinjer for samvær
- Principper for kost og måltider (mad/frokostordninger)
- Læreplaner (uddrag)
- Forældresamarbejdet
Fælles indhold – usorteret:
- Kvalitetsguide
- Brugertilfredshedsundersøgelse
- Inklusionsstrategi
- SAL – læringsmiljøer
- Læringsgrundlaget
- Netværksledelse
- Takster
- Ferie og sygdom
- Pladsanvisning
- ”How to sign in”
- Ressourcegruppe
- Engelsk-gruppe
Indhold til Aula:
- Ture
- Noget om sikkerhed
- Sommertid- solcreme -aktiviteter
- Mobilfri Zone
- Madpakker/turmadpakker
- Social fødselsdagspolitik
- Traditioner/årsplan
- Hjælp til at smide bleen
- Legetøjspolitik
- Telefonnr. Til stuer
- Principper for sprogarbejde
- Sprog og litteratur
- Aflevering/afhentning
- Legepladsen vores fælles mødested
Arbejdet med opsætning af det første dagtilbud har ”selvfølgelig” betydet, at vi måtte slække på målsætningen om i alt fire sider til et dagtilbud. Det handlede om ”webtilgængelighed” – det ville blive nogle meget lange sider.
Processen nu er, at vi i projektgruppen evaluerer den første institutions sider på ltk.dk/dagtilbud. Bliver den godkendt vil de øvrige dagtilbud frem mod 1. juli 2020 fremsende materiale til webredaktør, som har til opgave at bygge siderne op.
Vi er overbevist om at denne organisering vil sikre den bedste kvalitet for de ressourcer, der er til rådighed.
For at lette arbejdet har vi udarbejdet en ”punkt for punkt” – skabelon til hjemmesiderne, med afsæt i ”Firkløverens” hjemmeside