Overvejelser om Aulas anvendelse i forældresamarbejdet er godt i gang

I løbet af det forgangne år er der mange steder rundt omkring i landet for alvor taget hul på arbejdet med at forberede Aulas implementering. For 2019 står i Aulas tegn; for pilotkommunerne kort efter nytår og for resten af landets kommuner fra det nye skoleår.

I KOMBIT har vi aktivt opfordret til, at se Aula som et system, der i lige så høj grad handler om god kommunikation og om samarbejde, som det handler om it og data. Og vi har sat spotlight på behovet for at give det digitale skole-hjem-samarbejde et eftersyn, inden Aula tages i brug; lave en anvendelsesstrategi for, hvad det er Aula skal understøtte i skolen og hvordan platformen bruges bedst muligt i samarbejdet med forældrene.

De overvejelser er der allerede rigtig mange kommuner og skoler, der har taget fat på henover efteråret. Forvaltningsfolk, læringskonsulenter, Aula-projektledere, skole- og daginstitutionsledere, lærere og pædagoger, samt skolebestyrelser har ved forskellige lokale Aula kick offs og temamøder reflekteret over, hvilken kommunikationskultur der skal være i Aula, og hvordan skoler og daginstitutioner kan anvende erfaringerne fra Forældreintra til en frisk start med Aula. Og de har diskuteret, hvilke konkrete initiativer og processer, der nu skal igangsættes, for at skabe en ny og bedre digital kommunikation med alle forældre.

Forskellige kommuner og skoler har forskellige fokusområder, når dette diskuteres. Nogle er blandt andet optaget af at få skabt fælles kommunale retningslinjer for det digitale skole-hjem-samarbejde, både hvad angår mængden og indholdet af kommunikationen. Nogle er optaget af, at Aula skal understøtte bedre chancelighed i skolen. Nogle har fokus på den gode kommunikation; at tydeliggøre budskaber og forenkle og forbedre skriftsprog og tekster. Og nogle er optaget af at involvere forældrene aktivt i Aula-strategien, så systemet i højere grad kan blive anvendt i overensstemmelse med forældrenes ønsker, behov og forudsætninger.

De fleste er dog nok optaget lidt af det hele. Så selvom der er forskellige tilgange til strategiarbejdet, er det overordnet set de samme temaer, der går igen, når Aulas anvendelse bliver diskuteret: der lader for eksempel til at være et generelt ønske om at undgå overinformering på Aula, og i stedet kvalificere den information, der sendes ud til forældrene. Digital kommunikation har en tendens til at skabe strømme af information, som brugerne så skal sortere i – det er der et ønske om at undgå fremover, ved at skolerne bliver mere opmærksomme på at tænke i need to know og nice to know for forældre. Der er også et bredt ønske om, at man på skolerne får klarere retningslinjer for, hvor ofte og hvor meget man kommunikerer på Aula – og at skolens ansatte i højere grad kommunikerer på de samme måder til forældrene. Og der er en generel enighed om, at noget af det ansvar for lektier, ugeplaner og praktiske ’huskeinformationer’, som forældrene med tiden – og måske utilsigtet – har fået via Forældreintra, med Aula skal føres mere tilbage til eleven selv igen.

Dette er temaer, der ikke er afklaret på en dag – og for mange skoleledere tydeliggør diskussionerne om anvendelse, at der i det kommende halve år skal afsættes tid til at få en anvendelsesstrategi udarbejdet og at der skal startes nogle konkrete processer op ude på skolerne. Ikke kun for at få en mere reflekteret kommunikationskultur, men også for at kunne træffe beslutninger om funktionaliteten i Aula. Bag enhver beslutning om funktionalitet og om hvordan man ønsker at bruge mulighederne i Aula, ligger netop vigtige drøftelser om ”hvorfor?”, om værdier og om kerneopgaven i skolen. Hvad der fx skal vises på forsiden i Aula, bliver et spørgsmål om, hvad man synes er vigtigt og hvorfor. Hvordan gruppefunktionen skal anvendes i praksis, bliver også et spørgsmål om, hvad formålet er med kommunikationen og hvordan grupper skal understøtte elevernes læring og trivsel i praksis.

Efter nytår har mange kommuner og skoler planlagt lignende Aula-møder og processer for at påbegynde den værdimæssige del af implementeringen. Vi ser frem til fortsat at følge med fra sidelinjen i drøftelserne af Aulas ”hvad-hvorfor-hvordan?” og vil her på siden fortsætte med at dele de initiativer, som vi tror, at andre kan lade sig inspirere af.

Til de som påtænker at sætte Aula-anvendelsesstrategi på mødedagsordenen i det nye år, vil vi gøre opmærksom på, at der allerede findes forskellige materialer, som kan bidrage til drøftelserne:

• Vi har lavet en mødepakke med inspiration fra Gladsaxe skole, til hvordan man kan afholde en Aula workshop for hhv. forældre og det pædagogiske personale – pakken indeholder en drejebog og materialer, som kan printes til eget brug?
• Vi har i samarbejde med sociolog og ph.d. i skole-hjem-samarbejde Maria Ørskov Akselvoll udarbejdet en række refleksionsspørgsmål, som kan anvendes både i møder og til workshops og lavet en kort video, hvor Maria fortæller om forældres forudsætninger for at kommunikere digitalt med skolen. Det kan du læse mere om her.
• Maria har for nyligt udgivet den lille bog ’Samspil mellem skole og hjem’ https://unipress.dk/udgivelser/s/samspil-mellem-skole-og-hjem/ – en lille og letlæst bog om forældreperspektivet på skole-hjem-samarbejdet (også det digitale), der kan anvendes som afsæt for diskussioner om, hvordan kommunikationen i Aula kan tage bedre højde for forældres sociale forskelle. Bogen kan downloades gratis af medlemmer af Danmarks Lærerforening