Fra undersøg til iværksæt
Forløbet i Forældreloggerne er bygget op omkring fire innovationsfaser: UNDERSØG - FÅ IDEER - FORBERED - IVÆRKSÆT
De tre første faser UNDERSØG-FÅ IDÉER – FORBERED afvikles som seks sammenhængende lektioner på fx en elevrådsdag eller som et projektforløb i danskundervisningen på mellemtrinnet. Den sidste fase IVÆRKSÆT afvikles den dag, hvor skolen vælger at lancerer Aula for forældrene.
Forløbet er tilrettelagt, så eleverne i begyndelsen stilladseres meget, men herefter overtager de gradvist mere og mere selv.
- Undersøg, hvor skolelederen stiller eleverne den virkelighedsnære opgave at udvikle kampagner, der får skolens forældre om bord på Aula. Eleverne (som detektiver) undersøger og indsamler viden om kampagners virkemidler og forældrene som målgruppe.
- Få idéer, hvor eleverne (som opfindere) udvikler og udvælger idéer til, hvordan de kan få skolens forældre på Aula. Eleverne præsenterer idéerne for skolelederen, som giver feedback med henblik på forbedring.
- Forbered, hvor eleverne (som producenter) planlægger og skaber mange forskelligartede kampagner.
- Iværksæt, hvor eleverne (som iværksættere) sætter alle deres kampagner i gang på dagen, hvor skolen lancerer Aula – AULAdag! De følger med i hvordan det går, samt evaluerer deres indsatser.
Læs mere om Før forløb.