Forældre og elever

Hjælp til Aula

Når du skal lære Aula at kende, kan du blandt andet finde hjælp i en række "trin-for-trin-guides" og vejledningsvideoer, som du finder længere nede på denne side. Hvis du har brug for hjælp derudover skal du spørge på din institution.

OBS: Som forælder skal du logge ind på Aula med dit MitID eller NemID og skal ikke længere bruge UniLogin. Læs mere i denne trin-for-trin guide. 

Aula bruges både i skoler og dagtilbud i samme version. Nogle af de guides eller videoer du kan finde om Aula tager derfor udgangspunkt i enten skole eller dagtilbud og bruger fx ord som “klasse” eller “stue”. Måden man bruger Aula er imidlertid den samme, uanset om man fx har brug for at sende en besked i forbindelse med dagtilbud eller skole.

De mest stillede spørgsmål fra forældre

Hvor finder jeg Aulas app?

  • Du kan hente Aulas app i enten App Store eller Google Play alt afhængigt af hvilken telefon eller tablet, du benytter. Aulas App er tilgængelig i 153 ud af 155 lande. Appen er desværre ikke tilgængelig i Frankrig og USA. Det vil derfor, i langt de fleste tilfælde, være muligt at hente appen uanset, hvor du er.
    Aulas App understøttes af Android 7.0 og opefter. Dog kun til enheder med mere end 1GB Ram.
    Til iOS understøtter Aulas App iOS 11.0 og opefter.

Hvorfor skal jeg bruge NemID til at logge ind i Aulas app?

  • Du skal bruge NemID den første gang, du logger ind i Aulas app. På den måde ved Aulas app, hvem det er der logger ind, og at du skal have adgang til den information, som er relevant for dig.

Hvorfor skal jeg besvare samtykker, inden jeg kan logge ind i Aula?

  • Du skal besvare samtykker, inden du logger i Aula for at sikre, at dine data bliver håndteret korrekt og sikkert i Aula.

Hvor skal jeg henvende mig, hvis jeg har brug for hjælp?

  • Hvis du har spørgsmål til Aula, skal du kontakte dit barns institution – de vil kunne hjælpe dig. Du kan se videoguides om, hvordan du bruger Aula her.

Hvorfor kan jeg ikke se mine sendte beskeder?

  • Når du kommunikerer i Aula, sker det gennem beskedtråde. Det betyder, at du ser en samling af både sendte og modtagne beskeder i ”Beskeder” i Aula.

Hvad sker der når jeg markerer en besked som følsom?

  • Hvis du vil sende en besked til dit barns lærer eller pædagog om noget personfølsomt (fx problemer i hjemmet), kan du vælge ”Marker som følsom”. Når du gør dette, skal modtageren af beskeden lave et 2-faktor login for at steppe op i sikkerhed og dermed få adgang til beskeden. I dette dokument kan du læse mere om, hvilke oplysninger der er følsomme.

Hvordan sender jeg en besked til et barns forældre?

  • Hvis du vil sende en besked til en forældre uden at kende barnets forældres navn, kan du finde det i Aula. Det gør du ved at oprette en ny besked og indtaste barnets navn i ”TIL”. Du klikker herefter på de 3 prikker ud fra barnets navn, og får vist barnets forældre, som du kan vælge.

Hvordan finder jeg kontaktoplysninger på andre personer i mit barn klasse?

  • Når du skal finde kontaktoplysninger på andre i dit barns klasse, klikker du på ”…” i Aula og vælger ”Kontakter”. Du får nu mulighed for at se kontaktoplysninger på personer i dit barn klasse – de er inddelt efter brugertype: ”Drenge”, ”Piger”, ”Forældre” og ”Medarbejdere”.

Hvorfor kan jeg ikke slette opslag i mit overblik, så der ikke er så mange?

  • Det er kun udvalgte personer i Aula, der kan slette opslag i overblikket af Aula. Opslagene i overblikket på Aula placeres kronologisk, og det er derfor nye opslag, som er placeret øverst. Opslag kan også være markeret med en stjerne, hvilket betyder, at de er markeret som vigtige.

Hvordan slår jeg notifikationer til, så jeg ikke skal tjekke Aula hele tiden?

  • Hvis du gerne vil have push-notifikationer på din mobil eller e-mail, så du ved, når der sker noget nyt i Aula, kan du indstille dette i Aula. Det gør du ved, at trykke på ”Min profil” og vælge ”Notifikationsindstillinger” – du bliver herefter præsenteret for en række valgmuligheder.

Hvor er kontaktbogen?

  • Der er ingen kontaktbog i Aula, og det er derfor op til den enkelte skole at beslutte, hvordan man nu kommunikerer de ting, man før brugte kontaktbogen til. Det kan fx være gennem beskeder i Aula. Kontakt dit barns klasselærer og hør, hvordan man gør på dit barns institution.

Hvordan ændrer jeg mit barns profilbillede, der er taget af skolefoto?

  • Hvis du gerne vil ændre dit barns profilbillede, som er taget af skolefoto (3. parts leverandør), kan du gøre det under barnets profil. Du vælger her at skifte profilbilledet til det ønskede.

Ønsker du ikke, der skal vises noget profilbillede overhovedet, kan du blot fravælge dette under “kontaktinformationer” under “min profil” i Aula. Gør du dette, vil der i stedet blive vist et ikon med forbogstaverne på dig eller dit barn.

I forbindelse med lanceringen af Aula den 21. oktober 2019 svarede nogle af folkene bag Aula på spørgsmål fra brugere via DR. De spørgsmål og svar kan du læse her.

Sikkerhed i Aula

Aula opbevarer udelukkende data, der er nødvendige for, at Aula kan fungere som samarbejdsplatform mellem hjem og institution. Men via de data, som brugeren deler – fx via beskeder eller i kalenderen – kan Aula komme til at indeholde yderligere informationer. Du kan læse mere om sikkerheden i Aula her.

Samtykker og tilladelser

Når du bruger Aula første gang vil du blive bedt om at tage stilling til samtykker og tilladelser. Det handler fx om andre forældre må se dine og dit barns kontaktoplysninger. Samtykker er generelle samtykker, som alle brugere af Aula bliver bedt om tage stilling til, mens tilladelser er lokalt bestemte. Det kan fx være om børnene må køre med i institutionens bus eller selv må gå hjem fra skole.

Almindelige og personfølsomme oplysninger

Af hensyn til sikkerheden i Aula skal man markere, hvis de beskeder man sender indeholder personfølsomme oplysninger. Hvis de gør, vil modtageren skulle bruge fx NemID, fingeraftryk eller ansigtsgenkendelse for at få adgang til beskeden. Hvis du er i tvivl om, hvad der bliver betragtet som personfølsomme oplysninger kan du læse datatilsynets definitioner her eller spørge på din institution.

Opmærkning af billeder

Når man lægger portrætbilleder ind i Aula kan man opmærke billederne – altså fortælle hvem der er med på billedet – det der også kaldes at “tagge”. Dette sikrer, at billeder af et bestemt barn nemt kan findes efterfølgende. Kommuner og institutioner har forskellige politikker for, hvordan man håndterer billeder. Spørg på din institution, hvis du vil vide, hvordan man gør hos jer.