Vejledning til hjemmesider
Hjemmeside og redirect
I forbindelse med ibrugtagningen af Aulas hjemmesider er det vigtigt at få lavet en viderestilling fra jeres gamle domæne til jeres nye Aula hjemmeside gennem et Redirect.
Et redirect er en metode til at omdirigere fra et domæne til et andet. Et redirect skal foretages så en besøgende, som tilgår jeres gamle domæne, bliver henvist til jeres nye Aula hjemmeside. Omdirigeringen skal foretages, da det i løsningen ikke er muligt at få vist jeres eget domæne i URL’en for Aula hjemmesider. Det er derfor vigtigt, at jeg besøgende bliver sendt det korrekte sted hen.
Viderestillingen gennem et redirect kan oprettes på mange forskellige måder, og det er derfor op til den enkelte institution at få opsat et redirect, så det gamle domæne peger på den nye Aula hjemmeside.
Om systemet
Institutionernes nye hjemmesider opsættes i et CMS (content management system) der hedder Drupal. Det er et udbredt og velafprøvet system til opsætning og drift af hjemmesider. Opsætning af hjemmesiderne foregår altså ikke gennem Aula, men i et selvstændigt system. Al opsætning og drift gøres direkte gennem en browser.
I foråret 2019 er det skolerne, der har adgang til at sætte hjemmesider op, mens dagtilbud og fritidsinstitutioner kommer på senere.
Der er valgt en administrator i hver kommune, der står for at tildele administratorrettigheder til medarbejdere på de enkelte skoler. Der er ingen kobling mellem rettigheder i Aula og rettigheder i Drupal.
Kom godt i gang
Hjemmesiderne er nu klar til opsætning og du kan finde vejledning i disse dokumenter:
Introduktion til hjemmesider – video
Overblik over indlæste hjemmesider – skole
Overblik over indlæste hjemmesider – dagtilbud