Det gode skole-hjem-samarbejde
Overgangen til en ny kommunikationsplatform kan være en gylden mulighed for at overveje, hvordan og hvornår man ønsker at kommunikere med forældregrupper. De gængse arbejdsgange kan tages op til revision og vaner kan brydes, og introduktionen af Aula er derfor en oplagt anledning til også at udforme guidelines til den gode kommunikation mellem institution og hjem.
Om man vil gøre det og i givet fald hvordan er op til den enkelte kommune eller institution. For at inspirere til arbejdet har vi i Aula-projektet samarbejdet med forsker Maria Ørskov Akselvoll om at skabe nogle bud på, hvordan kommunerne kan tilgå denne værdidrøftelse. Maria Ørskov Akselvoll er sociolog og har skrevet ph.d. om skole-hjem-samarbejde.
Det har resulteret i nogle materialer som kan bruges til at diskutere og skabe refleksion i forhold til brugen af Aula. Materialerne består af en kort film med Maria, hvor hun fortæller om resultaterne af hendes forskning og nogle slides med refleksionsspørgsmål, som du kan finde i spalten til højre.