Forældre og elever

Adgang til Aula

Som bruger vil du kunne finde Aula på hjemmesiden eller via en app.

Som bruger vil du kunne bruge Aula via din browser på www.aula.dk og via en app til din mobil eller tablet. Der vil blive udviklet apps til både iOS og Android.

Sådan får du adgang til Aula

For at få adgang til Aula som forælder eller værge vil man kunne bruge sit UNI-Login eller NemID til både den browserbaserede løsning og til app’en. Det vil dog også blive muligt at benytte sin mobiltelefon og en selvvalgt pinkode eller fingeraftryk, som det blandt andet er kendt fra e-Boks, MobilePay og forskellige apps til banker.

Som medarbejder i skoler eller daginstitutioner vil man kunne benytte sit UNI-Login, NemID Erhverv eller den login-løsning, som kommunen benytter.

Som elev vil man kunne benytte sit UNI-Login til både browserløsningen og app’en.

Følsomme oplysninger

Aula kommer til at indeholde følsomme personoplysninger, og hvis man skal have adgang til dem skal man “steppe up” – det vil sige logge ind med NemID eller bruge en app med pinkode eller fingeraftryk. Du kan læse mere om, hvilke oplysninger der er følsomme her.