Forældre og elever

Thyborøn Skole: Aula bliver samlingspunktet for vores andre systemer

Thyborøn Skole er en af de i alt 24 pilotskoler, som har fået mulighed for at teste Aula af, inden resten af landets folkeskoler går på. Seks uger inde i pilotprojektet er ledelsen og lærerne positive - også selvom der er mange nye ting at vænne sig til.

I Lemvig Kommune ligger Thyborøn Skole, der har 184 elever og 25 medarbejdere. Siden den 1. august har de brugt Aula og givet feedback på løsningen.

“Vi var ærgerlige over, at Aula blev udsat, for vi følte os egentlig klar til systemet og ønskede at bruge det. Derfor var vi også glade for at høre, at vi var blevet udvalgt til pilotskole,” fortæller Skolelederen på Thyborøn Skole, Louise Nees Hviid.

Arbejdsgruppe har forventningsafstemt

Inden Thyborøn Skole blev udvalgt som pilotskole, deltog de i et kursus i implementering af forandringsprocesser. Desuden har sekretæren og skolelederen deltaget på et tretimers superbrugerkursus i Aula. Kurserne skabte grundlag for at starte en arbejdsgruppe bestående af skolens to superbrugere, skolens sekretærer og viceskolelederen.

“Processen i arbejdsgruppen har mindet om et sandkassemiljø, hvor vi har involveret både lærere og skolebestyrelsen. Det har vi gjort for at forventningsafstemme, hvad vi skal kommunikere via Aula, og hvad der fungerer godt. Disse møder kommer vi til at fortsætte med at afholde i fremtiden,” siger Louise Nees Hviid.

Forældre er på Aula mindst en gang om ugen

Arbejdsgruppen har også haft ansvar for at holde kurser for medarbejderne for at forberede dem bedst muligt. Ifølge Louise Nees Hviid har medarbejderne på Thyborøn Skole indtil videre taget positivt imod Aula.

”De har taget det med stor ro, vil jeg sige. De har vidst længe, at Aula ville komme, og nu er de sådan set bare begyndt at bruge det,” siger skolelederen, der dog også oplever visse udfordringer.

“Overordnet fungerer beskedsystemet godt, men jeg savner indimellem en ind- og udbakke. Man ser beskederne som en tråd ligesom i Messenger og ikke et mailsystem. I nogle situationer giver det god mening, men det er også noget, der kræver tilvænning,” fortæller Louise Nees Hviid.

Forældrene på Thyborøn Skole har også skullet vænne sig til at bruge Aula. Tilbagemeldingen har dog generelt været positiv, og de fleste synes, at app’en er nem at bruge. Skolen mangler pt. kun at få fire forældre med ombord, og stort set alle forældre er på Aula mindst én gang om ugen for at tjekke ugeplaner m.m.

Aula skal kunne rumme de andre systemer

Thyborøn Skole har brugt læringsplatformen Meebook de sidste tre år. Ifølge skolelederen giver Meebook bedre mening nu på grund af samspillet med Aula, og det er en hjælp, at man kan se ugeplaner fra Meebook direkte i Aula.

“Aula er egentlig ikke noget stort arbejdsredskab for vores lærere – derimod er det læringsplatformen, som de bruger til meget af deres arbejde. Aula er først og fremmest et kommunikationsværktøj. Jeg tror, at Aula skal ses som en skal, der skal kunne rumme og være indgang til alle de andre systemer, vi bruger,” fortæller skolelederen.

Gode råd til andre skoler

Louise Nees Hviid har en række gode råd til andre skoler, som forbereder sig på at tage Aula i brug.

  • Sørg for en god forventningsafstemning: Som leder har du et ansvar for at gå forrest og støtte dine medarbejdere, der skal lære et nyt system at kende. Det er vigtigt at sikre en god balance, så I både får talt om de muligheder og udfordringer, som Aula rummer.
  • Hav dine andre systemer klar: Sørg for at have dine andre systemer gjort klar – læringsplatform, elevadministrationssystem, skemasystem osv. På den måde er du og dine medarbejdere bedre forberedt og kan nemmere få disse integreret i Aula.
  • Giv tid til din sekretær: Sekretæren og andre i administrationen vil højst sandsynligt være dem, som bliver mest udfordret i implementeringen af Aula. Sørg for, at der er ressourcer til, at de kan bruge meget af deres tid på Aula i starten.