Administratorer

Aula opdateret i weekenden

Lørdag den 27. november 2021 blev Aula opdateret til release 2.3.

Lørdag den 27. november er Aula blevet opdateret med nye funktioner til Komme/gå, beskeder og kalender.

Den nye opdatering medfører væsentlige forbedringer af ugeoverblikket, hvor man  nu kan få et overblik over børnenes komme- og gåtider for en uge af gangen og kan se en detaljeret visning for hele dagen.

Ferieanmodninger rykkes fra kalender til komme/gå-modulet, og som medarbejder bliver det muligt at besvare ferieanmodninger på vegne af forældre. Desuden bliver ferieanmodninger nu opdateret, når afdelinger opdateres.

I beskeder bliver det som noget nyt muligt at markere beskeder som læst eller ulæst i indbakken.

Du kan få en kort introduktion til opdateringerne i nedenstående videoer:

Forældre: Nye opdateringer i Aula – release 2.3

Medarbejdere: Nye opdateringer i Aula – release 2.3

Du kan også læse om alle ændringer i disse beskrivelser af den nye release:

Forældre: Nye opdateringer i Aula – release 2.3

Medarbejdere: Nye opdateringer i Aula – release 2.3

Vær opmærksom på, at der kan være lokale forhold, der gør, at du fx endnu ikke har mulighed for at benytte Aulas Komme/gå-modul. Hvis du vil vide mere om strategien for Aula i din kommune skal du kontakte din lokale systemansvarlige.