Pilotskoler: Superbrugere skal være fanebærere, men lederne skal gå forrest

Camilla Hoffmann og Timm Troest Hald, der er skoleledere på henholdsvis Gladsaxe Skole og Mørkhøj Skole, har i de seneste måneder haft fingrene dybt begravet i Aula.  På begge skoler er superbrugerne i øjeblikket i gang med at introducere Aula for kollegaerne, og her har ledelsen en helt særlig rolle, lyder det fra de to skoleledere.

”Superbrugerne skal være naturlige fanebærere for Aula, men de skal ikke føle, at de står alene med opgaven med at introducere Aula til de øvrige medarbejdere. Hvis vi som ledelse ikke står sammen med superbrugerne, så tørrer man ledelsen og ansvaret af på medarbejderne, og det er ikke deres opgave. De er lærere, der har påtaget sig en særlig opgave, og den opgave skal ikke blive for uoverskuelig,” siger Camilla Hoffmann.

”Når medarbejderne skal uddannes i Aula, kan der af gode grunde opstå nogle udfordringer. Der kan fx komme et følelsesudbrud fra en lærer, der er frustreret over, at en funktion måske ikke findes i Aula, eller at den skal bruges på en anden måde. Når vi engagerer superbrugerne, giver vi dem legitimitet til at skabe en forandring på skolen, men de skal ikke stå alene i den proces. Det er vigtigt, at ledelsen viser, at de tager ansvaret for uddannelse på sig,” understreger Timm Troest Hald.

Ja tak til retningslinjer

De to skoleledere ser Aula som en oplagt mulighed for at gentænke det digitale skole-hjem-samarbejde.

”Vi kom ret hurtigt til den erkendelse, at Aula er en kærkommen chance for at gå ind og lave nogle ledelsesmæssige greb i forhold til skolens digitale kommunikation,” siger Camilla Hoffmann og fortsætter:

”Vi har længe vidst, at ensartethed i kommunikationen var et stort ønske fra forældrene, men vores medarbejdere efterspørger det faktisk også. Medarbejderne indgår i mange forskellige teams, og det kræver energi hele tiden at skulle forhandle med hinanden om, hvordan der skal kommunikeres. Året efter har man måske et helt nyt team, hvor kommunikationen skal håndteres på en ny måde,” forklarer hun og bliver bakket op af Timm Troest Hald fra Mørkhøj Skole.

”Lærerne synes, at det er rart at få talt om, hvordan vi kommunikerer i forskellige situationer. Praksis har indtil nu været vidt forskellig fra lærer til lærer, men når vi skærer kommunikationen til og laver nogle retningslinjer, så får lærerne noget at læne sig op af. Det betyder, at de ikke altid selv skal tage stilling fra sag til sag,” påpeger han.

Smartphones gør omstillingen lettere
Generelt oplever de to skoleledere, at medarbejderne tager godt imod Aula og ikke virker så bekymret over forandringen.

”Jeg plejer at sige til mine medarbejdere, at vi skal smide vores Skoleintra-hjerne ud og aktivere vores Aula-hjerne. Tit forholder man sig til nye ting ud fra, hvad man er vant til at gøre. Men Aula skal betragtes som en frisk start og en mulighed for at indrette vores kommunikation bedre end før,” påpeger Camilla Hoffmann.

Timm Troest Hald mener, at det er en stor fordel i overgangen til Aula, at vi gennem mange år har vænnet os til at tage nye digitale værktøjer i brug.

”Vi er alle sammen blevet ekstremt digitaliseret de seneste ti år. Verden har rykket sig helt vildt med smartphonen, som vi bruger til alle mulige gøremål i vores fritid. Det smitter nok af på arbejdslivet. Vi har vænnet os til at tage nye apps i brug og ved, at digitale platforme ændrer sig løbende – og at det faktisk godt kan lade sig gøre at følge med,” fastslår skolelederen fra Mørkhøj Skole.