Mød Aula på Læringsfestivalen
Den 6. og 7. marts 2018 afholdes Danmarks Læringsfestival i Bella Center i København. 8000 undervisere, konsulenter, studerende, pædagoger og ledere fra undervisningsverdenen deltager, og det gør Aula-projektet naturligvis også.
Du kan møde os på stand 3 tæt på indgangen til en dialog om Aula og fremtiden indenfor digitalisering i skoleverdenen. Husk også at du på festivalen kan opleve resultaterne af det Aula-arbejde en masse dygtige elever har arbejdet med gennem de seneste måneder som led i CRAFT-netværket.
Se hvad elever har udtænkt om Aula-implementeringen
CRAFT (Creating Really Advanced Future Thinkers) er en elevkonkurrence, hvor elever og lærere afprøver nytænkende projekter med fokus på de tværgående temaer It og medier samt Innovation og entreprenørskab. Først i lokale forløb, der præsenteres i kommuner, og til sidst i en national finale på Danmarks Læringsfestival, hvor danmarksmesteren i digitale skills bliver kåret.
CRAFT har brugt Aula som case i en opgave, hvor elever har givet inspiration til, hvordan de mener, at Aula kan implementeres på skolerne. Du kan læse mere om CRAFT-events på Læringsfestivalen, og hvordan du tilmelder dig her.